Single sucht single kostenlos Moers

Inden Steen blev ansat som leder af museet måtte jeg klare endnu en ”eksamen” denne gang var det i Kollemorten, hvor Søren Karlskov gerne ville fremvise sine fund og i øvrigt vise mig nogle mulige forhistoriske anlæg.Han fortalte, hvor godt han ellers var blevet behandlet af Varde Museum, der havde en meget kompetent arkæolog ansat.

Også Lars Peter Lund i Egtved kunne fremvise sine egne fine fund- husker vi helt galt eller var der ikke blandt samlingens mange jernalderskår også en enkelt fin fibula. Senere kom vi også til at kende Norma og Erling og Bruhn i Egtved.Det blev foruden oplevelsen af det fantastiske anlæg, som det jo var, til nogle utrolig gode timer i skuret nede ved skoven.Den store stenpakning over bronzealderhøjen kunne nok gøre de fleste trætte, men det var ikke tilfældet med Flintøksens medlemmer her blev arbejdet fast og energisk hver dag.En kort fortalt historie om medlemskab af foreningen ”FLINTØKSEN”, og derigennem også træk af foreningens historie: Nu har vi ikke været med helt fra starten, så derfor må nogle af de indledende kommentarer tages med et vist forbehold - men vi var med næsten fra starten, gad vidst om ikke foreningen havde et par år på bagen da vi stod på?Det siger sig selv, at der er masser af arrangementer, som vi med glæde ser tilbage på. En af grundene til den store tilfredshed er en kolossal velvilje fra professionelle arkæologers side.

Single sucht single kostenlos Moers

Eluf stod for udflugten sammen med Anne Lise og den øvrige bestyrelse.De var der alle – en hel bus fuld af ”Flintøkser”- og Søren var der også, nu var han bestemt ikke nogen årsunge mere. Når vi nu er her på Sjælland med hver sit job i henholdsvis København og Helsingør er noget af det vi mest tænker på ved Flintøksens jubilæum, - de mange hyggelige mennesker, med samme interesse for oldtiden som os selv, folk der altid var parat til en ny udgravning trods vind og vejr.En af de sidste udgravninger, som jeg var med til i Vejle var engang i 1990’erne ved en bopladsudgravning ved Ålevej i Tørring.Selv om Søren nu var blevet en ældre herre, godt oppe i årene og dårligt gående, så var han alligevel med og der blev flyttet jord med sædvanlig energi.Nu er det rent faktisk forbudt for uautoriserede at fremstille gnidebilleder; men det vidste vi intet om dengang, så vi troppede op. Men det var altså helleristningsbillederne, der lokkede os til Galleri ”Svinget”. - En sammenslutning af arkæologiinteresserede mennesker. Det må være naturligt her at nævne de arkæologer, der har bidraget mest til ”FLINTØKSEN”s trivsel: Afdøde Ole Schørring, Horsens Museum, Orla Madsen, ligeledes Horsens (nu leder af Haderslev Museum), og sidst, men ikke mindst, de to Hvass´er, Lone og Steen fra Vejle Museum. S.: I somrene 1985 og 1986 udgravedes ”Tohøje” i Stenderup. Eluf Lyngbak Tags: Flintøksen, Historie Det var i 1977, jeg havde ikke været ret mange måneder på Vejle Museum før jeg mødte nogle af omegnens arkæologisk interesserede oldtidssamlere.

Der var også en udstilling af flinteredskaber fra en lokal samlers hylder; men den var vi ude af stand til at bedømme på daværende tidspunkt. Senere har vi lært et og andet om flintteknik, retoucheringer m.v. Under opsyn af Steen Hvass udgjorde ”FLINTØKSE”-medlemmer arbejdskraften, og i 1985 ofrede Steen en god portion af ferie og fritid på foreningens alter. Steen passede sit job, som adjunkt på Københavns Universitet, mens jeg endnu kun som arkæologistuderende, passede museet godt bistået af Aase Thomsen, der var ansat på halvtid og de to kustoder Ruth og Marie.

Alt imens jeg havde en forrygende fornemmelse af, at være til eksamen.

Hvad vidste sådan en fra hovedstaden om oldsager i det østjyske?

Det hele startede såmænd i Galleri ”Svinget” i Hvejsel. Det første arrangement, vi deltog i, var det først annoncerede i aktivitetsplanen, som vi modtog: En foredragsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet i Egtved om arkæologi, ledet af H. Her kom vi med ”intelligente” spørgsmål, og så fangede bordet endnu engang: På en senere generalforsamling i ”FLINTØKSEN” syntes man, at et så interesseret medlem burde med i bestyrelsen; - og Gud bedre det: Jeg endte som formand uden nogen viden om foreningsarbejde. Jobbet gav mange gode kontakter, dels til ”søsterforeninger”, dels til professionelle arkæologer.

- En annonce i et lokalt ugeblad lod meddele, at der var en udstilling af gnidebilleder af svenske helleristninger. For på indersiden af døren ud fra udstillingen hang en håndskrevet plakat: ”Kender du ”FLINTØKSEN”? - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nød det og lærte mere og mere om vor fælles fortid. Som endnu et tegn på anerkendelse fra de professionelle arkæologers side kan det nævnes, at ”FLINTØKSEN” på vegne af de amatørarkæologiske foreninger og klubber blev bedt op at skrive et kapitel i bogen ”Da klinger i muld” (engelsk titel: Digging Into the Past) P.

Add comment

Your e-mail will not be published. required fields are marked *